Log in

goodpods headphones icon

To access all our features

Open the Goodpods app
Close icon
Klangkammeret - Den dejligt diffuse Debussy

Den dejligt diffuse Debussy

04/24/20 • 22 min

Klangkammeret

Lige præcis en episode af Klangkammeret. Det var så længe, jeg kunne holde mund om et af mine absolutte favoritværker fra den klassiske verden, nemlig Claude Debussys "Voiles", så anden episode af podcasten er helliget denne smukke sag.

Når jeg tidligere har holdt oplæg om værket ude i den fysiske verden (kan I huske den?), så kom jeg for skade at have impressionistiske malerier med på PowerPoint, som jeg brugte som en del af fremlæggelsen, fordi sammenhængen mellem Debussys komposition og billedsproget hos Monet, Renoir og co. giver så god mening i mit hoved. Det har uvægerlig vist sig, at jeg endte med at presse en fortolkning og en forståelsesramme ned over hovedet på rigtig mange af deltagerne ved at gøre det, i stedet for at lade dem tage musikken til sig på deres egen måde.

Podcastmediet giver mig heldigvis ikke den slags muligheder - og i virkeligheden skulle jeg bare have taget hintet fra komponisten selv og bidt mærke i, at han placerede titlen på "Voiles" efter noderne. I anførselstegn. Inde i en parentes. Der står den nemlig allermindst i vejen for musikoplevelsen...

Nørde-noter
Som jeg nævner i podcasten er "Voiles" også intromusik til de her podcasts. Her bruger jeg de første toner fra en "Voiles"-indspilning med Arturo Benedetti Michelangeli (Deutsche Grammophon, 2009), der spillede med et hårdt, præcist anslag. Perfekt til podcast-introer takket være det kraftfulde udtryk - men til selve podcasten har jeg anvendt Pascal Rogés lidt langsommere fortolkning (Onyx Classics, 2005). Begge indspilninger er flotte, men der er en doven, poetisk blødhed i Rogés version, som passer godt til mine ideer om, hvad Debussy havde på hjerte med "Voiles", og som i det hele taget giver mere mening for mig i det lange løb.

Øvrig musik:
Surakarta Sekaten Gamelan: Srepegan (Gamelan from Central Java, ARC, 2014)
Outro: Claude Debussy - Preludes. livre I: La danse de Puck

Vi høres ved! /Mik

plus icon
bookmark

Previous Episode

undefined - Spillemanden fra Fyn og den mystiske Orient

Spillemanden fra Fyn og den mystiske Orient

I denne premiereudgave af "Klangkammeret" kigger vi nærmere på Carl Nielsens Aladdin-suite. Musikken blev egentlig skrevet i tiden lige efter 1. verdenskrig til en teaterforestilling, men er mest kendt som fritstående suite bestående af syv af orkesterstykkerne fra forestillingen.

Podcasten er en videreudvikling af den gennemgang af Aladdin-suiten, som jeg afholdt i min klassiske lytteklub på Randers Bibliotek i forbindelse med Spil Dansk-ugen i oktober 2019. Jeg kommer dog omkring andre vinkler i denne podcast, så der er nyt stof at få med sig, selv om du måske var med på dagen.

Undervejs refererer jeg til en filmet koncertoptagelse af suiten, som man har adgang til som låner på Randers Bibliotek (og mange andre biblioteker rundt omkring i landet). Den ligger på tjenesten Medici.tv, og hvis du bor i Randers Kommune, kan du få adgang ved at logge ind via dette link.

Nørde-noter
Jeg bruger musik fra to forskellige indspilninger af Aladdin-suiten i podcasten. Det meste af musikken kommer fra Herbert Blomstedts indspilning med San Francisco Symphony, udgivet på Decca i 2014. Denne indspilning har - som noget lidt specielt - de korstemmer med, der blev skrevet til den oprindelige teateropsætning, men som sjældent høres, når Aladdin-suiten er på programmet nu om dage. Blomstedt lader i øvrigt messingblæserne få fuldt, skarpt, nærmest bigband-agtigt hammer rundt omkring på indspilningen, hvilket giver mening i forhold til mine pointer om den skrækindjagende janitscharmusiks indflydelse på europæisk kultur i 1700-tallet.

Til gengæld er jeg ikke så vild med hans måde at håndtere strygerne på i "Morgentågernes dans". Jeg synes han får dem til at spille for stramt og "lige på", hvor en anelse mere glissando mellem tonerne havde bragt mig væsentlig tættere på en fornemmelse af det orientalske. I stedet har jeg her brugt en optagelse med Sønderjyllands Symfoniorkester under ledelse af Niklas Willén (Naxos, 2005).

Øvrig musik:
The Beatles - "Tomorrow Never Knows" (fra Revolver, Apple Records, 1966)
Pizzicato-vignetter løftet fra XTCs "River of Orchids" (Apple Venus vol. 1, Idea Records, 1999)
Intro: Claude Debussy - Preludes, livre I: Voiles
Outro: Claude Debussy - Preludes. livre I: La danse de Puck

Vi høres ved! /Mik

Next Episode

undefined - Fem nuancer af forår

Fem nuancer af forår

Det skulle egentlig bare have været en hurtig kommentar til Vivaldis violinkoncert i E-dur... og så stak det lidt af for mig. Kom med på en rejse ind i foråret som det er blevet sat i toner i den klassiske musik gennem 200 år. Måden det er blevet fortolket på og mulighederne for at sætte det i scene har udviklet sig kolossalt med tidernes skiften, takket være kunstneriske strømningers kommen og gåen, udvikling af banebrydende musikteknologi, markante ændringer i samfundsforhold og meget andet.

Disse fem nedslag yder slet ikke området fuld retfærdighed, men om ikke andet tæller de dog som illustration af, at man har oplevet foråret på mange måder gennem tiden. Vivaldis toner kan minde os om, hvor meget vi har savnet lyset, mens Stravinskij slår fast med syvtommersøm, at mørket stadig lurer omme bag ved det. Vi kan sukke med Schubert og gå i haven med Haydn, og selv om årstiden kan være en kølig omgang, synger Tjajkovskijs lærke til syvende og sidst fra sin himmel!

Husk at hvis du er låner på Randers Bibliotek og bor i Randers Kommune, har du adgang til streamingtjenesten Medici.tv, der byder på klassisk musik i fremragende kvalitet. Udvalget på Medici er kæmpestort, og koncertindspilninger af alle de omtalte værker fra denne episode ligger tilgængelig på tjenesten - ofte i flere udgaver. Læs mere og kom i gang ved at følge dette link.

Nørde-noter
Jeg bruger følgende indspilninger i denne episode:

Antonio Vivaldi: Violinkoncert i E-dur, "Foråret", 1. sats, 1716-17. Indspilning med Nigel Kennedy og English Baroque Soloists (Warner Bros., 1989).
Det blev nødt til at være den her indspilning af Vivaldis "Foråret"! At en ung engelsk fyr med hanekam styrtede rundt på scenen sidst i 1980'erne og spillede klassisk violin med en attitude, der ellers hørte rockguitarister til, var en musiknyhed, der nåede helt til Vesthimmerland og pirrede min ellers meget rytmisk orienterede nysgerrighed. Tiden har vist, at Kennedys gnistrende spil er en langt vigtigere komponent i berømmelsen end hans fremtræden, og man kan desuden roligt lette på hatten over hans bidrag til, at barokgenren har fået nyt liv.

Josef Haydn: "Schon eilet froh der Ackermann" fra Die Jahreszeiten, 1797-1801. English Baroque Soloists under ledelse af sir John Eliot Gardiner m. Barbara Bonney, Anthony Rolfe Johnson og Andreas Schmidt (Archiv Produktion, 1992).
Jeg har ofte pop- og rockmelodier på hjernen. Om det gør "Schon eilet froh..." til en popsang er nok diskutabelt - men den er godt nok catchy. Der er ikke noget at sige til, at bonden går og fløjter bagved sin plov...

Franz Schubert: Im Frühling, 1826. Ian Bostridge akkompagneret af Julius Drake (Wigmore Hall, 2015)
At få et afslappet forhold til klassisk sang er noget, der har taget en rum tid for mig, men forståelsen af, hvorfor klassiske sangere historisk set synger som de gør, fik tiøren til at falde. Der kunne godt være basis for et fremtidigt afsnit af min podcast her (arbejdstitel: "...Men behøver de skrige sådan?"). Jeg tenderer nok i retning af sangere, der ikke overdramatiserer - derfor Ian Bostridge i dette tilfælde.

Igor Stravinskij: Sacre du printemps, 1913. New York Filharmonikerne under ledelse af Leonard Bernstein (Columbia Records, 1958)

Leonard Bernstein: "The Rumble" fra West Side Story, 1957. Original soundtrack recording (Columbia Records, 1961)

Petr Tjajkovskij: "Marts: Lærkens sang" fra Årstiderne, 1875-76. Indspillet af Lydia Artymiw (Chandos, 1984)
Jeg kendte ikke Artymiw, før jeg gik i gang med at lave denne episode, men på "Lærkens sang" spiller hun med et poetisk touch, der stedvis minder mig om den svenske jazzpianist Jan Johansson ("Jazz på svenska" etc.). Meget dejlig indspilning!

Øvrig musik:
Intro: Claude Debussy - Preludes, livre I: Voiles

Vi høres ved! /Mik

Episode Comments

Generate a badge

Get a badge for your website that links back to this episode

Select type & size
Open dropdown icon
share badge image

<a href="https://goodpods.com/podcasts/klangkammeret-555421/den-dejligt-diffuse-debussy-70964287"> <img src="https://storage.googleapis.com/goodpods-images-bucket/badges/generic-badge-1.svg" alt="listen to den dejligt diffuse debussy on goodpods" style="width: 225px" /> </a>

Copy