Log in

goodpods headphones icon

To access all our features

Open the Goodpods app
Close icon
headphones
Finans Podcast

Finans Podcast

FINANS

Podcasts fra FINANS. DET DER TÆLLER udkommer hver mandag, og ser frem mod ugens væsentlige begivenheder i verdensøkonomien. BUNDLINJEN udkommer hver fredag, hvor et skiftende panel debatterer aktuelle emner og historier fra erhvervslivet. FINANS WEEKEND kan høres fra klokken 05.00 hver lørdag - her møder du en af Finans-redaktionens medarbejere og kommer med bag arbejdet med erhvervsstoffet. GRØNNE PENGE er vores podcast om den grønne omstilling. Den udkommer to gange om måneden - det samme gør LEDELSE MED LOUISEN ORBESEN, Finans ledelsespodcast. VALG I USA - vores dækning af det amerikanske præsidentvalg udkommer hver torsdag morgen kl. 05.00 og vores LYN-ANALYSER og PERSPEKTIV dryppes ud på kanalen i et løbende flow.

Share icon

All episodes

Best episodes

Seasons

Top 10 Finans Podcast Episodes

Goodpods has curated a list of the 10 best Finans Podcast episodes, ranked by the number of listens and likes each episode have garnered from our listeners. If you are listening to Finans Podcast for the first time, there's no better place to start than with one of these standout episodes. If you are a fan of the show, vote for your favorite Finans Podcast episode by adding your comments to the episode page.

Finans Podcast - Impact #9: Generation Z på arbejdsmarkedet
play

10/11/23 • 21 min

De seneste uger har vi på Finans Impact bragt en artikelserie om generation Z. De stormer i disse år ind på et arbejdsmarked, som i ekstrem grad har brug for deres arbejdskraft.
Generation Z er kendetegnet ved, at de ikke husker tiden inden internettet, og de er allerede i fuld gang med at ændre arbejdsmarkedet. Vi stiller i denne podcast skarpt på, hvem de er, hvordan virksomheder inkluderer dem, og hvorfor det er så svært for dem, når en besked bliver afsluttet med et punktum.
(01:00) Hvem er generation Z?
De er født mellem 1995 og 2010, er demokratisk opdraget og responderer dårligt på stramme hierarkier. De forventer indflydelse, er ambitiøse, men de er også sårbare og kæmper med mistrivsel. Generation Z er en sammensat størrelse.
(05:40) Generation Z er tilbøjelige til at skifte job, selvom de trives i deres nuværende job. Hvorfor?
De er vokset op i en tid med muligheder og højt tempo. De føler hurtigere, at de står stille. De vil gerne lære noget nyt, og de vil gerne have udfordringer. De er ambitiøse og vil gerne realisere sig selv. De ser jobskifte som en mulighed for at blive dygtigere.
(10:39) Hvordan håndterer virksomhedsledere generation Z?
Mange ledere er begyndt at arbejde med psykologisk tryghed. Virksomheder lægger vægt på at klæde organisationens ledere på til at tage de svære samtaler, som både kan handle om arbejde og udfordringer uden for arbejdspladsen. Det er ikke kun godt for medarbejdere fra generation Z, det kan være til fordel for alle.
(15:02) Hvad er de største sammenstød mellem generation Z og ældre generationer?
”Main character energy” er et udtryk og en adfærd, der kan skabe sammenstød mellem generationer. Det går ud på at påtage sig hovedrollen for eksempel på arbejdspladsen, og det kan give andre følelsen af at være reduceret til biroller. Derudover er sproget et sted, hvor der hurtigt kan opstå misforståelser.
I studiet: Journalister på Finans Impact Iben Schmidt og Emma Qvirin samt ESG-redaktør Signe Ferslev.
Teknik og lyddesign: Kasper Søegaard og Anders Thykier.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

bookmark
plus icon
share episode

Hvad skal der til for at gennemføre den grønne omstilling - og hvem skal reelt så reelt gøre det i praksis? Det vil Joachim Sperling, direktør i Axcel Future, sammen med Finans' Kasper Søegaard forsøge at finde svar på - hver uge med en ny gæst i studiet.

Denne episodes gæst er Michael Guldmann Petersen, driftsdirektør i Scandlines.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

bookmark
plus icon
share episode
(01:12) Lars Larsens søn sætter ny grøn kurs. Den 48-årige Jysk-arving Jacob Brunsborg, der for lidt over et år siden overtog ansvaret for familievirksomheden efter faren Lars Larsens død, vil nu investere 1 mia. kr. i grøn energi og bæredygtighed. Det sker med et milliardtilsagn til Copenhagen Infrastructure Partners. Men er det en god idé?
(13:03) Ugens undren: Vil en topchef i dansk erhvervsliv på samme måde ryge på en ni år gammel sexisme-sag? Onsdag aften meddelte Det Radikale Venstres formand Morten Østergaard, at han trækker sig efter, at han for ni år siden havde krænket partifællen Lotte Rod – og ikke mindst håndteret sexisme-sagen helt skævt på det seneste. Mon vi vil se lignende sager poppe frem nu i dansk erhvervsliv?
(20:42) Efter årelang kundeflugt, så vil storbankerne nu igen til at se deres kunder i øjnene. Landets to største banker Nordea og Danske Bank har nu åbnet 32 nye mødelokaler rundt om i landet – så deres kunder kan møde deres bankrådgiver et sted tæt på hjemmet. Men hvorfor er det så vigtigt at have et fysisk møde med sin bankrådgiver? Og hvad betyder det for den pressede banksektors fremtid?
(30:48) Kåring af ugens optur og nedtur.
I studiet: Tech-investor og formand for The Creators Community Tine Thygesen, erhvervskommentator Leif Beck Fallesen, kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen og nyhedsredaktør Maria Kehle

See omnystudio.com/listener for privacy information.

bookmark
plus icon
share episode
(02:55) B&O smider topchefen på porten. Lydproducenten aflagde i sidste uge et blødende kvartalsregnskab, hvor omsætningen faldt med 30 procent og underskuddet på driften svulmede til 129 mio. kr. Tirsdag røg topchef, Henrik Clausen, så på porten efter knap tre år. Ny mand i spidsen er svenskeren Kristian Teär. Kan han redde den synkende skude fra Struer?
(13:40) Usmageligt, umoralsk og forhåbentlig ulovligt. Sådan lyder reaktionen på, at Facebook lader kviklånere markedsføre lån til danskere, der gambler på nettet. Facebook afviser selv blankt, at de gør noget galt. Kritikere siger omvendt, at det svarer til, at man markedsfører alkohol til folk, som er medlem af Facebook-grupper for alkoholikere i afvænning. Reglerne bør strammes markant op, lyder vurderingen.
(23:10) Skal vi genoplive en moderne version af Økonomisk Demokrati? Det er fint, at vi har medarbejderaktier, men vi bør gå langt videre for at omdanne almindelige ansatte til kapitalister, lyder det fra tænketanken Cevea. Helt konkret foreslår Cevea, at man indfører mærkbare skattefordele til at oprette fondskonstruktioner, hvorigennem medarbejdere kan overtage kontrollen med den virksomhed, de arbejder for. Men er forslaget tænkt ordentlig igennem? Vi tvivler.
I studiet: kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen, virksomhedsredaktør Søren Linding og debatredaktør Magnus Barsøe.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

bookmark
plus icon
share episode
387 mio. kr. Så mange penge har skatteborgerne i Frederikssund ude og svømme i kommunens luftkastel Vinge. På en mark lige syd for Frederikssund vil byrådet med borgmester John Smith Andersen (V) i spidsen nemlig bygge en by med plads til 20.000 indbyggere - på størrelse med Haderslev. Men alt er gået skævt, og indtil videre koster den kuldsejlede byggedrøm kommunale besparelser for 100 mio. kr.
BankNordik og Nordea har landets mest utilfredse kunder, viser ny undersøgelse. Inden for kort tid har Nordea haft møgsagen med de såkaldte Panama Papers og en direktør, der havde Hitler på sin liste over store ledere. Problemerne synes aldrig rigtigt at stoppe for Danmarks næststørste pengeinstitut.
Administrerende direktør, Torben Jensen, har trukket stikket på investeringshuset Hellerup Finans. Selskabet lukker efter et underskud for året på 53 mio. kr. Hvad det betyder for superligaklubben, Lyngby Boldklub, som Hellerup Finans ejer, er aldeles uklart. Men den driftige Jensen har en plan. Og et nyt selskab klar.
Deltagere i studiet: Virksomhedsredaktør Søren Linding, kommentator og kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen og vært og debatredaktør Magnus Barsøe.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

bookmark
plus icon
share episode
(01:10) Tidligere Novo Nordisk-topchef åbner for dansk atomkraft.
Danmark har fokuseret for meget på vindmøller til havs og for lidt på atomkraft og landvindmøller, mener Lars Rebien, formand for Novo Nordisk Fonden, der samtidig sender en bredside afsted mod flere af landets største energiselskaber.
(20:45) Ugens undren: Kan man købe sig til en metrostation?
A.P. Møller-Mærsk vil have en metrostation til Esplanaden, når en ny metrolinje efter planen skal stå klar i 2035. Og koncernen er muligvis klar til selv at spytte i kassen. Er det i orden, at store selskaber kan købe sig til infrastruktur?
(32:30) Tidligere topembedsmand bliver ny nationalbankdirektør.
Den tidligere departementschef Christian Kettel Thomsen er udpeget som ny nationalbankdirektør. Han afløser Lars Rohde, der ofte blandede sig i den politiske debat. Har regeringen valgt en mere sky type som direktør for Nationalbanken?
(42:40) Kåring af ugens optur og nedtur.
I studiet: Direktør i Axcelfuture Joachim Sperling, professionelt bestyrelsesmedlem Tine Thygesen, kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen, og nyhedsredaktør Rasmus Bendtsen.
Teknik: Kasper Søegaard.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

bookmark
plus icon
share episode
Toplinjen giver dig hver fredag en opsamling på ugen, der gik. Her kan du møde en række af vores journalister og redaktører, der analyserer aktuelle historier om erhvervslivets tendenser, mennesker og magt.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

bookmark
plus icon
share episode
(01:13) Skal vi kun arbejde fire dage om ugen? For nogle er det måske et drømmescenarie, men i flere virksomheder er det faktisk en realitet, at arbejdsugen kun tæller fire dage. En af dem er bureauet IIH Nordic, hvor direktør Henrik Stenmann mener, at coronakrisen burde få flere virksomheder til at få øjnene op for nye arbejdsrutiner. Så er panelet enige i det?
(11:00) Ugens undren: Hvorfor drømmer så mange mennesker om en bestyrelseskarriere? Det er blevet populært at tage en uddannelse i bestyrelsesarbejde, men betyder det overhovedet, at man får en plads om bordet? Og hvad kræver bestyrelsesposter egentlig?
(20:34) Restriktionerne er retur. 38 kommuner i landet har måttet lukket ned for restauranter, barer og biografer – og flere restriktioner er måske på vej. Det presser den hårdt prøvede restaurationsbranche – og ser vi i virkeligheden en helt skæv magtbalance i dansk erhvervsliv lige nu? Og hvordan står det til med balancen på Borgen?
(29:33) Kåring af ugens optur og nedtur.
I studiet: Adfærdsekspert og forfatter Morten Münster, erhvervskommentator Henrik Ørholst, kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen og nyhedsredaktør Maria Kehlet.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

bookmark
plus icon
share episode
(00:58) Er flere feriepenge til forbrug en god idé? Onsdag landede regeringen en politisk bred aftale, der betyder, at danskerne nu kan få udbetalt de sidste to ugers indefrosne feriepenge. Til marts ryger der igen mange milliarder ud til danskerne – men kommer de mon til de pressede brancher som restaunter og kulturliv til gode? Og er timingen overhovedet rigtig, når ingen kender restriktionernes omfang i det nye år?
(08:46) Ugens undren: Lars Løkkes badeferie. Den tidligere Venstre-statsminister hiver nu tre uger ud af kalenderen til at sejle over Atlanten og deltage i et reality-tv-program. Helt uden, at han har taget orlov fra Folketinget – og med sin gode løn til fortsat udbetaling. Men er det ok? Og var den gået i dansk erhvervsliv?
(16:50) Er bankerne presset af tech-branchen? I et interview med FinansWatch, som blev bragt tirsdag, gav bankernes lobbyforenings direktør Ulrik Nødgaard en status på banksektoren. Og her nævnte Finans Danmark-direktøren ikke mindst fintech-branchen, og de udfordringer, der kan ramme de danske banker, når store amerikanske tech-giganter som Amazon og Google fylder mere og mere i markedet. Så hvor hårdt er presset på bankerne? Og er de egentlig alt for gammeldags i deres syn på fremtiden?
(28:52) Kåring af ugens optur og nedtur.
I studiet: Fintech-iværksætter Louise Ferslev og kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen og nyhedsredaktør Maria Kehlet.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

bookmark
plus icon
share episode
Lars Sandahl, adm. direktør i Dansk Industri (DI), er i podcast-studiet. Vi taler om den grønne omstilling, om truslerne for grønne virksomheder i Danmark og Europa, om barrierer og også en lille smule om mulighederne.
(02:13) Var der nok fokus på klimadagsordenen i statsministerens tale i forbindelse med Folketingets åbning?
»Det var en meget fin tale på mange måder, men jeg mangler handlekraft,« siger Lars Sandahl og tilføjer, at han ikke er stolt over hastigheden på reel grøn omstilling.
(08:54) Er det en løsning at udelukke f.eks. kinesiske producenter på det europæiske marked?
Lars Sandahl ser helst ikke, at vi udelukker nogen. Til gengæld mener han, at Europa mangler initiativ for at modstå konkurrencen mod statsstøttede virksomheder fra bl.a. Kina. »Vi er indirekte med til i Europa at ødelægge vores egne industrier - ikke kun på energi og vedvarende energi, men også på andre områder,« lyder det.
(10:01) Hvad skal der gøres fra europæisk side for at modstå konkurrencen fra USA’s grønne støtteordninger?
Både amerikanske og andre virksomheder uden for USA nyder godt af Biden’s grønne støttepakke. Den grønne omstilling sker meget hurtigere i USA, og den amerikanske stilart vinder lige i øjeblikket mod den europæiske. »Det er et større problem for Danmark, end det er for danske virksomheder,« siger Lars Sandahl.
(13:13) Har Europa tabt kapløbet mod vest og øst i forhold til konkurrenceevnen?
»Hvis du kigger ud på banen og på, hvem der ligger hvor lige nu, så er der ikke nogen som helst tvivl om, at Europa ligger absolut bagest,« lyder det kontant fra Lars Sandahl. Den gode nyhed er, at vi godt kan komme frem i bussen igen.
(20:11): Hvor stor en udfordring er mangel på arbejdskraft i forhold til den grønne omstilling?
Ifølge Lars Sandahl er det »virkelig problematisk,« at der ikke er nogen til at gøre alt det, der skal gøres i den grønne omstilling. »Hvor er hænderne, hvor er hovederne?« Løsningen er blandt andet, at vi får mere international arbejdskraft ind, mener Lars Sandahl.
I studiet: Lars Sandahl, adm. direktør i DI og ESG-redaktør Signe Ferslev.
Teknik og lyddesign: Kasper Søegaard og Anders Thykier.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

bookmark
plus icon
share episode

Show more best episodes

Toggle view more icon

FAQ

How many episodes does Finans Podcast have?

Finans Podcast currently has 748 episodes available.

What topics does Finans Podcast cover?

The podcast is about News, Business News, Podcasts and Business.

What is the most popular episode on Finans Podcast?

The episode title 'Bundlinjen #208: Han er 80 år, pensioneret bankdirektør og dømt til at betale en kvart milliard. Men får staten nogensinde en krone?' is the most popular.

What is the average episode length on Finans Podcast?

The average episode length on Finans Podcast is 28 minutes.

How often are episodes of Finans Podcast released?

Episodes of Finans Podcast are typically released every 1 day, 19 hours.

When was the first episode of Finans Podcast?

The first episode of Finans Podcast was released on Oct 26, 2017.

Show more FAQ

Toggle view more icon

Comments