Log in

goodpods headphones icon

To access all our features

Open the Goodpods app
Close icon
headphones
Transformator

Transformator

Teknologiens Mediehus

Podcasten sætter strøm til ugens største nyheder inden for teknologi, forskning og naturvidenskab, og vi analyserer de svingninger, der på godt og ondt transformerer verden og vores samfund.
bookmark
Share icon

All episodes

Best episodes

Top 10 Transformator Episodes

Goodpods has curated a list of the 10 best Transformator episodes, ranked by the number of listens and likes each episode have garnered from our listeners. If you are listening to Transformator for the first time, there's no better place to start than with one of these standout episodes. If you are a fan of the show, vote for your favorite Transformator episode by adding your comments to the episode page.

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Michael Rothenborg, Laurids Hovgaard og Martin Bernth

I denne uges Transformator kan du blive klogere på, hvordan et boom i opstillingen af vindmøller verden over sendt landsbyboere i Equadors regnskov på overarbejde med motorsave, økser og macheter. Balsatræ er nemlig traditionelt brugt som fyld i den sandwichkonstruktion, som en vindmøllevinge er. Og den voldsomt øgede efterspørgsel har sendt priserne på himmelflugt i en grad, så fabrikanterne har travlt med at finde alternativer.

Et af de mest lovende alternativer er skumplast, som såmænd produceres af genbrugte PET-flasker. Så det er win-win for miljøet.

Også på andre områder har flaskehalse i de globale forsyningskæder sat en bremse på den grønne omstilling. Det gælder bl.a. chips til elbiler og lithium til deres batterier, og derfor må du belave dig på lange leveringstider, hvis du går og pønser på at købe en elbil.

For solceller er situationen den samme. Her er det priserne på raffineret polysicilicium, der er strøget i vejret, fordi produktionskapaciteten ikke kan følge med efterspørgslen. Situationen forventes at være midlertidig, men det er en ringe trøst for de firmaer, der skal nå at opstille solcelleparker, inden det bliver mindre fordelagtigt, når de fra 2023 selv skal betale for at slutte anlæggene til elnettet,

Links

Gamle sodavandsflasker erstatter balsatræ i møllevinger

Chipkrisen giver elbiler et forspring – fossilbiler ryger bag i køen

Mangel på raffineret silicium presser prisen på solceller i vejret

Missede du et afsnit af ‘Sikkert og vist om videnskab?’ Her kan du høre alle afsnittene af podcasten

bookmark
plus icon
share episode

Vært: Henrik Heide

Medvirkende:

Ulrik Jørgensen, rådgiver i interesseorganisationen Energifællesskaber Danmark og forhenværende professor i bæredygtig omstilling ved Aalborg Universitet

Rebecca Rishøj Sørensen, direktør og grundlægger, stor-bofællesskabet Hyllegaard Høje

Tania Nissen, projekt- og udviklingschef, Hyllegaard Høje

Thomas Djursing, journalist, Ingeniøren

Klip: Søren Rask Petersen

22 hektar i de grønne bakker lige syd for Isefjorden ligger om få år stor-bofællesskabet Hyldegaard Høje. Syv klynger af nybyggede huse omkring den gamle gård med tilsammen 4-500 beboere. Når det hele er på plads, deler de ikke kun den smukke udsigt, men også den varme og strøm, de selv producerer.

I ugens Transformator kan du høre om fremtidens landsby og en af en hel række nye energifællesskaber, der i disse år dukker op efter den seneste energikrise. For det er ikke blot en fordel for klima og varmeregning. Det er også en billet til den forsyningssikkerhed, som vi ikke længere kan tage for givet.

Der er også fordele for dem, der ikke bor inden for fællesskaberne. For jo flere lommer af selvforsyning, der kan bygges, desto mere aflastes det samlede elnet, der står over for store belastninger i fremtidens elektrificerede samfund.

Loven giver mulighed for det. Men der er fortsat en del bureaukratiske og tarifmæssige forhindringer i vejen, før energifælleskaber kan etableres uden langvarige armlægninger med elselskaber og kommuner. Vi får derfor hjælp af rådgiver og tidligere professor i bæredygtig omstilling ved Aalborg Universitet Ulrik Jørgensen. Kom med en tur i bakkerne midt på Sjælland, der lige nu er ved at blive byggemodnet eller pløjet op til jordvarme.

Og så skal vi lige have samlet op på superlederne. I sidste uges Transformator gættede vi på, hvordan det mon ville gå med de opsigtsvækkende resultater, vi havde set fra et hold sydkoreanske forskere. Men fire timer efter podcastens udgivelse kunne vi berette, at det hele var en and. Dårlig timing i nyhedsræset må man sige.

Hvad var der galt med den superleder, hvorfor kastede alle medier sig over den trods manglende fagfællebedømmelse – og hvorfor vi skal fortælle om det, selvom resultaterne ikke var stensikre?

Links

Stor-bofællesskabet Hyllegaard Høje

Bofællesskabet Sjællandsk Muld

Interesseorganisationen Energifællesskaber Danmark

Forskere snydt af to detaljer ved superleder: Ing.dk-læser spottede den ene

bookmark
plus icon
share episode

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Laurids Hovgaard, Frederik Marcher Hansen og Bjørn Godske

Klip: Søren Rask Petersen

I denne uges Transformator skal det først handle om Sig Sauer P320, som er navnet på politiets nye tjenestepistol. Den har fået heftig kritik i USA, for den er uden fysisk sikring, der forhindrer den i at affyre i utide. I USA har medier kortlagt 100 tilfælde, hvor folk hævder, at deres P320-pistoler blev affyret, selvom de ikke havde trykket på aftrækkeren.

Det snurrer ikke ligefrem for de danske havvindprojekter i år. Havmølleparkerne Vesterhav Syd og Nord er med deres samlede effekt på 344 MW de eneste, der bliver koblet på elnettet i år. I april underskrev Danmark og ni andre EU-lande ellers en aftale om ca. 120 GW havvind i Nordsøen i 2030.

Flere store vindmølleprojekter er blevet droppet i den seneste tid, f.eks. Aflandshage Havvindmøllepark på 300 MW i Øresund og et havvindprojekt på 100 MW ud for Bornholm, og det betyder, at der mangler grøn strøm til storskalaproduktionen af bæredygtige e-brændstoffer.

Det rammer bl.a. Ørsted, som overvejer at droppe power-to-x-projektet Green Fuels for Denmark ved Avedøreværket syd for København. Det skyldes både stigende omkostninger og manglen på ny, grøn strøm i Østdanmark. Udmeldingen fik 1. november Ørsteds aktie til at falde med 20 procent.

Også den danske brintbranche er afhængig af grøn strøm, men her planlægger man i et noget længere perspektiv. Fokus er på at komme først som leverandør til de store forbrugscentre især i Tyskland. Det skal ske via et helt nyt net af brintkabler mellem de europæiske lande.

Links

Politiet køber kontroversiel pistol uden sikring - slagstiften er altid spændt

Grøn omstilling bremser op: ‘Kriselignende tilstand i vindsektoren lige nu’

Ørsteds krise stikker dybt: Nu er et af Danmarks største PtX-projekter 'udfordret'

Industrieventyret, der kan blive en gamechanger: Spillet om brint er i gang

bookmark
plus icon
share episode

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Mie Stage, Sanne Wittrup og Trine Reitz Bjerregaard

I denne uges Transformator kommer vi ikke uden om corona-pandemien, som har sat landet på den anden ende. Ingeniørens biotekjournalist, Mie Stage, har talt med epidemiologer om, hvad der kendetegner coronavirus sammenlignet med tidligere pandemier som Den spanske syge, svineinfluenzaen og sars.

Den helt store nyhed i denne uge druknede næsten i corona-historier. Klimarådet barslede med deres samlede anbefalinger til regeringen, om hvordan vi billigst kan nå en reduktion af CO2-udledningen med 70 pct. inden 2030, uden at virksomhederne flytter ud af landet. En gedigen tre-trins drejebog, vurderer klimajournalist Sanne Wittrup.

Ugens holdning kommer fra chefredaktør Trine Reitz Bjerregaard, som i Ingeniørens lederartikel efterlyser samme beslutsomhed fra klimaminister Dan Jørgensen, når det gælder indgreb mod CO2-udledningen, som regeringen har demonstreret i tiltagene mod corona-smitten. Også selvom midlerne gør en lille smule ondt.

Links

Nogle artikler kræver abonnement, og alle er muligvis ikke online endnu.

Ikke-godkendt ebola-medicin er bedste bud på corona-medicin

»Vi bør tage pandemier meget mere seriøst i Danmark«

Gedigen drejebog til bunden opgave

Leder: Lad os få noget corona-mod på klimaområdet

Motorvejsnaboer er mest plaget af støj, men miljøminister vil intet gøre

To nye fabrikker skal bane vej for rent europæiske elbilbatterier

Verdens mest kraftfulde supercomputer bekæmper corona

bookmark
plus icon
share episode

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Andreas Lindqvist, Thomas Djursing og Trine Reitz Bjerregaard

Ugens Transformator handler først om Lynetteholmen – den kunstige ø, der er planer om at anlægge i Københavns havn. Ifølge en opgørelse, som Ingeniøren har foretaget, vil den samlede pris på alle de projekter, som Lynetteholmen er kædet sammen med, løbe op i mindst 80 milliarder kroner,. Eksperter efterlyser derfor en overordnet diskussion om projektet og alternativerne, som f.eks. kunne være en udbygning i områderne langs den kommende letbane.

Efter et ramaskrig i forskerkredse verden over har Kina dømt forskeren He Jiankui til fængsel, efter at han har brugt Crispr-teknologien til at redigere generne på to tvillinger for at gøre dem immune over for hiv. Tvillingerne Lulu og Nana er nu forsvundet, og i Kina kan man ikke længere søge sig til information om He Jiankui eller hans forskning, som mistænkes for at være sket med en række uplanlagte mutationer til følge.

Ugens holdning kommer fra Ingeniørens chefredaktør Trine Reitz Bjerregaard, som forleden deltog i Dansk Industris nytårskur, hvor DI Digital lancerede The Tech Pledge – et teknologiløfte på 12 punkter, som 150 teknologiinteressenter fra ind- og udland fandt sammen om at formulere ved sommerens Techfestival i København. Men det er forfejlet at lade det være op til den enkelte ingeniør at leve op til idealerne. Det må være lovgiverne, der sætter rammerne for forskning og udvikling, påpeger hun.

Links

Lynetteholmen udløser dominoeffekt til 80 milliarder

»Gambler-politik« på Lynetteholmen: Eksperter savner overblik og overvejelser

Analyse: Alle leder efter Lulu og Nana

Leder: Luftigt techløfte må ikke skygge for politiske svar

Den magnetiske nordpol på hastig rejse mod Sibirien

Pejlevognen er fyldt 50 år: Var det hele bare bluff?

bookmark
plus icon
share episode

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Magnus Bredsdorff, Bjørn Godske, Steffen Villadsen og Trine Reitz Bjerregaard

I denne uges Transformator handler det mest om biler. For alt imens den ene bilfabrik efter den anden er ved at omstille produktionen til elbiler, er danskerne særdeles trofaste i deres kærlighed til de traditionelle benzin- og dieselbiler. Vi køber stadigt flere og kører mere i dem, og derfor er CO2-udslippet fra vejene steget 6,5 pct. siden 2013. Det gør det svært at nå regeringens mål om at sænke CO2-udslippet med 70 pct. i 2030.

Ugens holdning får vi fra Ingeniørens chefredaktør Trine Reitz Bjerregaard, der i ugens lederartikel medgiver, at der er gode takter – også for klimaet – i regeringens første finanslov. Men hun kritiserer samtidig, at den freder danskernes dårlige klimavaner, når regeringen hverken indfører flyafgifter, hæver registreringsafgiften for fossilbiler eller tager hul på andre indsatser, der skal til, hvis vi skal gøre os håb om at nå målet om 70 pct. mindre CO2-udledning i 2030.

Til slut en lille reklame for et gratis morgenmøde 13. december 2019 klokken 8.30-10.00, hvor du kan høre Claus Kenberg, Director of Marketing & eCommerce i GoGift og tidligere digitaliseringsdirektør hos Saxo.com give fem konkrete bud på, hvor ledere skal sætte ind for at styrke forretningen. Du kan også møde digitaliseringsdirektør Peter Schrøder fra Maersk Tankers, som deler konkret viden og erfaringer med digitalisering. Læs mere om morgenmødet her

Links

Danmarks klimamål drukner i biler

Fossilbilerne er det største klimaproblem

Danskernes kærlighed til den klimabelastende SUV vokser

VW har valgt: Elbilen bliver fremtidens klimavenlige folkevogn

Leder: Finanslov freder danskernes dårlige klimavaner

bookmark
plus icon
share episode

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Bjørn Godske, Sanne Wittrup, Trine Reitz Bjerregaard og Jakob Møllerhøj

I denne uges Transformator handler det først om træpiller, som vi brænder 3,2 mio. ton af om året. Men er det nu også så CO2-neutral en energikilde? Det rejser eksperter tvivl om, for måske gjorde træerne bedre gavn ved at blive stående og suge CO2 fra atmosfæren.

Vindmøller er næste punkt på programmet, for selvom det blæser, bliver mange af dem stadigt oftere taget ud af drift, fordi det ikke kan svare sig at lade dem snurre. Hør forklaringen.

Ugens holdning er en opfordring til at indføre forsigtighedsprincippet for sprøjtemidler i landbruget. For selvom det er konstateret, at de svampemidler, som landmændene bruger, havner i grundvandet, vil Miljøstyrelsen ikke gribe ind. Heller ikke selvom de nu også skaber resistens over for lægemidler, der er livsvigtige i behandlingen af svampeinfektioner hos patienter.

Til slut skal vi høre lidt om afløseren for NemID, som hedder MitID. En helt ny teknologi gør, at vi snart slipper for papkortet med koder og i stedet får engangskodevisere, enten som fysiske enheder eller i en app.

Links

Forskere i opgør: Gør gamle træer bedst gavn i skoven eller i ovnen?

Klimaministeren vil skrue ned for dansk træ-afbrænding

Vi stopper vindmøller som aldrig før – men er det nødvendigvis skidt?

Danske patienter dør af svampeinfektion, som landbruget har gjort resistent

Leder: Lad os tage en kartoffelkur for miljøet og mennesket

Tre fysiske enheder eller en app låser op for fremtidens MitID

‘Stille’ asfalt larmer for meget: Flere udsættes for sundhedsfarlig støj

Kontanter til naboerne skal give mere grøn energi

Spørg Fagfolket: Må man stå i midten af en rundkørsel?

bookmark
plus icon
share episode

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Thomas Djursing, Bjørn Godske og Martin Bernth

I denne uges Transformator handler det først om syntetiske stemmer, som gerne skal lyde mere menneskelige end dræberrobotten T-800, spillet af Arnold Schwarzenegger. Mere i retning af Steve Jobs, for det er vigtigt, at stemmen udstråler troværdighed, hvis vi skal have lyst til at interagere med f.eks. en robot.

Dernæst skal vi omkring grønt flybrændstof, for en ny rapport fra SDU fastslår, at produktionsfaciliteter til fremstilling af 100 procent grønt flybrændstof vil kunne stå klar allerede i 2025. Går man over til at tanke med de såkaldte eFuels, vil det ifølge rapporten få billetpriserne til at stige med 25 pct.

Til slut fortæller vi om et københavnsk pilotprojekt, hvor fjernvarmeselskabet Hofor eksperimenterer med at sænke temperaturen med fem grader i perioder med spidsbelastning. Dermed undgår man at starte selskabets fossilt drevne spidslastkedler, og det sker vel at mærke, uden at forbrugerne begynder at fryse i stuerne.

Links

Derfor skal maskiner lære at tale som Steve Jobs

Ny rapport: Vi kan flyve grønt om få år

Fleksibel styring gør bygninger til batterier af varme

Cityringen brudt ned to nætter i træk: Skinnesliber forvirrede it-system

Aarhus Letbane har isproblemer – og de bliver først løst til januar

Dna-profilering førte til forkert mistanke: Nu strammer politiet reglerne

bookmark
plus icon
share episode

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Michael Rothenborg, Magnus Boye og Trine Reitz Bjerregaard

I denne uges Transformator handler det først om de stemmestyrede assistenter som Siri, Alexa og Cortana. Vi er alle er med til at lære dem at genkende tale, mens vi bruger dem, og dermed forærer vi vores stemmedata til de store it-selskaber som Google, Amazon og Microsoft. Et alternativ er projektet Common Voice, som Mozilla står bag. Det er et forsøg på at crowdsource en database med stemmedata.

Hvad byder man uønskede gæster? Bodil, Urd, Egon, Ingolf eller Allan vil man nok helst barrikadere sig mod med sandsække eller et højt dige – navnlig hvis man bor i områder som Jyllinge Nordmark, hvor den slags storme får fjorden til at stige og kigge indenfor i stuen. Er det en kyst- og klimaplan, vi har brug for, hvis man skal komme igennem med diger på de truede områder, hvor naboerne ikke kan blive enige?

Ugens holdning kommer fra Ingeniørens lederartikel, som stikker til regeringen for at komme med udmeldinger om plastposer og papemballage til tandpasta, mens vi efter 77 dage stadig venter på et udspil til en reel reform af klima- og energipolitikken.

Links

Mozilla: Monopol på stemmedata minder om patent på mus og keyboard

Oversvømmelser og skybrud koster langt mere, end vi tror

Danmark mangler en kyst- og klimaplan

Leder: Kom så med de ‘upopulære’ beslutninger

Danskernes nye biler bliver stadigt mere sorte

Efter stald-fadæsen på DTU: Ministre dropper omstridt udbud af forskning

Forsker undsiger big bang: Universet har ingen begyndelse og ingen ende

bookmark
plus icon
share episode

Vært: Anders Høeg-Nissen

Medvirkende: Magnus Bredsdorff og Magnus Boye

I denne uges udgave af Transformator handler de korte nyheder blandt andet om en supernova, der har opført sig helt anderledes end normalt ved at udsende enorme mængder lys i over fire gange så lang tid som de fleste supernovaer.

Og der er mere rumstof, når vi ser på de gode resultater i et nyligt overstået forsøg med at tracke asteroider, der måske kunne risikere at ramme Jorden. Nasa rapporterer gode erfaringer både med at følge potentielt truende asteroider og med at kommunikere på tværs af alle klodens mange teleskoper og rumorganisationer.

Lidt mere jordnært ser vi på et nyt fonds-støttet projekt med at lære en kunstig intelligens at identificere og vurdere smagen af øl hos Carlsberg, hvor man opererer med tusindvis af forskellige gærtyper og andre smagsgivende faktorer.

Lidt malurt kommer der dog også i bægeret, når vi ser på EU’s tal-jongleri i regnskaberne over CO2-udledning.

I Ugens Tema ser vi på mobilbetalinger, der især i kølvandet på den nylige introduktion af Apple Pay i Danmark mildest talt er kaotisk, både teknologisk, i hverdagen og når det handler om de store forretningsmæssige og regulatoriske interesser.

Vi uddeler naturligvis også Ugens Transformer og Ugens Kortslutning, og ser frem mod nogle af de historier man kan glæde sig til i næste uge.

Links

Asteroide-tracking med succes

Kunstig intelligens skal hjælpe Carlsberg med at smage på øl

Supernova bryder med alle kendte teorier

Leder: Nye krumspring tager glansen af Europas klima-glorie

Analyse: Krigen om mobilbetaling er kun lige startet

bookmark
plus icon
share episode

Show more best episodes

Toggle view more icon

FAQ

How many episodes does Transformator have?

Transformator currently has 320 episodes available.

What topics does Transformator cover?

The podcast is about News, Tech News, Podcasts, Technology, Science and Engineering.

What is the most popular episode on Transformator?

The episode title 'Uge 35: Umuligt at kende forskel: AI bringer stemmer til live. Nye teknologier skal nedbringe byggeriets voksende CO2-aftryk.' is the most popular.

What is the average episode length on Transformator?

The average episode length on Transformator is 33 minutes.

How often are episodes of Transformator released?

Episodes of Transformator are typically released every 7 days.

When was the first episode of Transformator?

The first episode of Transformator was released on Sep 29, 2017.

Show more FAQ

Toggle view more icon

Comments