Log in

goodpods headphones icon

To access all our features

Open the Goodpods app
Close icon
headphones
Tabloid

Tabloid

DR

Tabloid tager de største og mest kontroversielle historier i pressen under kritisk behandling. Hver uge undersøger Marie Louise Toksvig de gode historier og dem, der går galt, konfronterer de ansvarlige og tager lytterne med ind i det redaktionelle maskinrum. Skriv til os på [email protected].

1 Listener

bookmark
Share icon

All episodes

Best episodes

Top 10 Tabloid Episodes

Goodpods has curated a list of the 10 best Tabloid episodes, ranked by the number of listens and likes each episode have garnered from our listeners. If you are listening to Tabloid for the first time, there's no better place to start than with one of these standout episodes. If you are a fan of the show, vote for your favorite Tabloid episode by adding your comments to the episode page.

Tabloid - Kræft og krisekommunikation
play

04/28/23 • 55 min

De sidste mange uger har DR dækket sagen om lange ventetider hos kræftpatienter på Aarhus Universitetshospital. Journalisterne bag historien har læst sig gennem tusinder af dokumenter - men hvordan fandt de historien? Vi sørger en af dem, Astrid Fischer fra DR Nyheder. Vi får også besøg af Politikens, nu tidligere, debatredaktør, Magnus Barsøe. Han stiller op til Europaparlamentsvalget for Socialdemokratiet, og har sagt sit job op, for han mener ikke, at man kan forene de to poster. Hvorfor ikke? Og gælder det også andre områder? En anden historie, der har fyldt i ugens løb, er Jon Stephensens korrespondance med e 19-årig kvinde fra Unge Moderater. Medierne har skrevet spalte op og spalte ned om den historier, men kan Moderaterne kommunikere sig ud af shitstormen? Det snakker vi med Morten Reimar om. Han er kommunikationsrådgiver hos Advice og skriver klummer til Altinget. Sammen med denne uges medvært, POV's chefredaktør Annegrethe Rasmussen, runder vi også mediernes fødekæde. Nichemediet Waste Techs historie om genbrugspladser, der drukner i lattergaspatroner, blev bragt på både DR og TV2's hjemmeside, men uden kreditering. Og det passede ikke journalisten bag den oprindelige historie. Men hvorfor er det så vigtigt at kreditere? Det spørger vi journalisten bag - Simon Freiesleben - om.

1 Listener

bookmark
plus icon
share episode
Hvorfor undlod Ekstra Bladet at inddrage Pernille Weiss' nuværende medarbejdere i deres artikel om arbejdsmiljøet i Weiss' kontor i EU? Vi spørger journalist på EB, Cecilie Guldberg. Kan man som journalist benytte en kilde, hvis identitet man ikke kender? Og hvor meget dokumentation kræver det, når kilden siger, at Poul Madsen har fået besked om sin pædofile medarbejder? Sammen med gæstevært Anne Kirstine Cramon spørger vi redaktionschef på Eddy Media, Jon Adelsten. Hvor konkrete skal anonyme kilders historier være, når man afdækker dårligt arbejdsmiljø? Skribent på Politiken Steffen Groth mener, at Frihedsbrevets artikler om Ordrupgaards Anne-Birgitte Fonsmark er mangelfulde. Vi taler med ansv. chefredaktør Mads Brügger om Frihedsbrevets overvejelser. Gæster: Cecilie Guldberg, journalist på Ekstrabladet, Jon Adelsten, redaktionschef Eddy Media, Mads Brügger, ansv. chefredaktør Frihedsbrevet og Steffen Groth, skribent på Politiken og Information. Skriv til os på [email protected]. Vært: Cecilie Lange. Gæstevært: Anne Kirstine Cramon, kommunikatør og podcastvært.

1 Listener

bookmark
plus icon
share episode
DRs Louise Dalsgaard har interviewet Ahmed Samsam i fængslet, så hvorfor skal Kriminalforsorgen bestemme, om hun må bringe Samsams svar? Kun 3 kvinder er på listen over de mest citerede eksperter i danske medier - men hvorfor er det kun en bestemt type eksperter, der kan komme på listen? Hvorfor ringer journalisterne altid til de samme? Og har journalisterne helt glemt, at der er forskel på, om mennesker skal udtale sig om noget de ved, noget de mener eller noget, de selv har oplevet? Reimer Bo Christensen er denne uges medvært og diskuterer journalistik, eksperter og kilder med gæsterne i Tabloid. Vært: Marie Louise Toksvig.

1 Listener

bookmark
plus icon
share episode
Tabloid - Krig i kalenderen?
play

02/24/23 • 55 min

I en uge med væg-til-væg dækning af krigen i Ukraine i anledning af et-års-dagen for Ruslands invasion diskuterer Tabloid, hvorfor kalenderen er afgørende for, at medierne rydder flader og forsider for at fortælle om krigen. Vi har besøg af DRs Udlandschef Niels Kvale og journalist Emil Flintenborg, der boede og arbejdede i Ukraine, indtil han blev såret af skud få dage efter invasionen. Ugens medvært er forfatter Hanne-Vibeke Holst, der også gerne dissekere Politikens afdækning af Det Kongelige Teaters aflysning af balletten Othello sidste år. Og så fortæller lokaljournalist Mads Otte fra TV2 Østjylland om sit arbejde med at dække sagen om forgiftninger på plejehjemmet Tirsdalen - en sag, der foreløbigt kulminerede i denne uge, da en tidligere sosu-hjælper blev idømt 16 års fængsel for forbrydelserne. Vært: Marie Louise Toksvig.

1 Listener

bookmark
plus icon
share episode
En journalist er blevet dømt for at dele private oplysninger, da han researchede historie om en varetægtsfængslet mand, der var anklaget for voldtægt. Ødelæggende for vores arbejde, siger kriminalredaktør Bjarke Vestesen. Hvorfor det? spørger Tabloid, hvor journalist og forfatter Kirsten Jacobsen er ugens medvært. Legede anmelderen fra Horsens Folkeblad lige lovligt meget med ordene, da han brugte drabene i storcentret Fields som ramme for sin anmeldelse af Harry Styles' koncert i Horsens? Og når amerikanske Sports Illustrated kan bruge en 81-årig badedragtsmodel på forsiden, hvorfor skal danske kvindelige tv-værter så være yngre end deres mandlige kolleger? Vi spørger Anne Mette Svane, chef for TV2 News. Vært: Marie Louise Toksvig.

1 Listener

bookmark
plus icon
share episode
Tabloid - Fields, folketingsvalg og forkerte tal
play

11/06/22 • 45 min

Mens politiet stadig efterforsker drabene i Fields, og manden, der skød, er spærret inde på en psykiatrisk afdeling, fortæller TV2s graver-hold i samarbejde med Frihedsbrevet detaljeret om manden og den psykiatri, han ifølge politiet var "kendt af". Hvorfor skulle den historie ud midt i valgkampen? Er det en kriminalhistorie om en gerningsmand og hans motiver, eller om en skrantende, utilstrækkelig psykiatri? Og ville man have sat psykiatrien øverst på dagsordenen uden den voldsomme forbrydelse i Fields? Tabloid får besøg af en af journalisterne bag historien. Først kommer TV2s Ask Rostrup forbi for at fortælle om den vanskelige opgave at jonglere exit-polls, vaklende prognoser og andre foreløbige tal på skærmen på valgaftenen - og om den journalistik, der kommer ud af tal-gymnastikken. Ugens gæstemedvært er Berlingskes kongehus-kommentator Jakob Steen Olsen, så vi vender også kronprinseparrets møder med en dansk presse, der hellere vil tale om fodbold og familiefejder end om glitrende erhvervsfremstød i Vietnam. Vært: Marie Louise Toksvig.

1 Listener

bookmark
plus icon
share episode
De politiske journalister måtte pludselig slippe politikken og kaste sig ind i en betændt personhistorie, da et trekantsdrama eksploderede på Christiansborg. Men fandt de nogensinde den rigtige historie bag balladen hos Nye Borgerlige? Skylder Berlingskes prisbelønnede journalister den tidligere Danske bank-chef Thomas Borgen en undskyldning, når retten slår fast, at han ikke er ansvarlig for de tab, bankens aktionærer led på grund af hvidvask-skandalen? Hvordan fortæller de professionelle medier historien om en knivdræbt gravid kvinde og fængsling af to mistænkte uden at puste til gætværk og myter, når adgangen til oplysninger er sparsom? Ugens gæstemedvært i Tabloid Jens Møller, der som tidligere drabschef i Københavns Politi har rig erfaring med journalisternes arbejdsmetoder og med at finde sandhed i en syndflod af rygter, påstande og modsatrettede motiver. Hør ham være med til at udspørge journalister fra Berlingske, Jyllands-Posten og TV2 om deres arbejde med nogle af ugens store historier. Vært: Marie Louise Toksvig.

1 Listener

bookmark
plus icon
share episode
Landstræner Kasper Hjulmand bebrejde sportsjournalister for at referere til opkast fra de sociale medier som sandhed - Tabloid spørger DBUs kommunikationschef, Jakob Høyer, hvilke historier, det handler om. Hvorfor ignorerede TV Avisen, at tusinder af mennesker gik på gaden i København for at demonstrere for humanitær nødhjælp og våbenhvile i Gaza? Vi spørger TV Avisens redaktionschef, Sabine Matz. Sammen med ugens medvært, tidligere chefredaktør Pernille Holbøll, skal vi også tale om mediernes dækning af sagen om Mike Villa Fonsecas forhold til en 15-årig pige. Og vi får besøg af den eneste journalist, der faktisk fik den unge kærestes familie i tale, nemlig Ekstra Bladets Mads Romme. Vært: Marie Louise Toksvig.

1 Listener

bookmark
plus icon
share episode
Tabloid - Skræmmekampagner og tudefjæs?
play

10/30/22 • 44 min

Hvem vinder og taber på spinbørsen i valgkampens sidste dage? Bliver journalisterne drevet rundt i manegen af den socialdemokratiske valgmaskine, når de synkron-breaker historien om, at "Løkke vil slagte folkepensionen"? Er det en kontra-skræmme-kampagne, når Moderaterne fortæller om S-spin-folket som cirkus-domptører for et naivt journalist-koppel? Er det en succes eller en Pyrrhus-sejr for de Konservative at få Ekstra Bladet til at undskylde på forsiden? Og har de professionelle medier endegyldigt tabt til sociale medier, når selv det, der skulle handle om noget, hele tiden handler om nogen - og substansen ligger bag betalingsmure? Tabloids sidste valg-udgave har besøg af Benjamin Rud Elberth, ekspert i digital valgkamp, der har bl.a. har erfaring fra såvel Socialdemokratiet og Konservative. Han diskuterer journalisternes rolle og magt i valgkampen med tidligere spindoktor Peter Arnfeldt og afgående mf'er Jens Rohde. Vært: Marie Louise Toksvig.

1 Listener

bookmark
plus icon
share episode
På Nordjyske.dk laver Dan Grønbech podcast om retssagen mod manden, der er tiltalt for drabet på Mia Skadhauge Stevn. På Se og Hør live-blogger Patrick E. Nielsen fra retssagen om skuddrabene i Field's. Ugens medvært i Tabloid, tidligere tv-direktør Dan Tschernia, kan slet ikke holde ud at læse om de grusomme sager. Vi spørger de to reportere, hvordan de vælger ord og detaljer - og om forskellen på at skrive og tale om sagerne. Hvorfor har ingen danske medier skrevet om et nyt dansk forskningsstudie om bivirkninger af de første covid-vacciner fra Pfizer - et studie, der har nået millioner på sociale medier? Vi spørger journalist på videnskab.dk, Anne Ringgaard, hvordan man vælger hvilke forskningsstudier og -resultater, der skal skrives som nyheder - og om corona- og vaccine-kritiske røster generelt har haft sværere ved at komme til orde i medierne. EU-parlamentariker Pernille Weiss kæmpede med tårer og følelser hos Søren Lippert på TV2 News. Men hvorfor interviewe en kvinde, der selv siger, hun er i chok? spørger vi News-chef Anne Mette Svane. Vært: Marie Louise Toksvig.

1 Listener

bookmark
plus icon
share episode

Show more best episodes

Toggle view more icon

FAQ

How many episodes does Tabloid have?

Tabloid currently has 117 episodes available.

What topics does Tabloid cover?

The podcast is about News and Podcasts.

What is the most popular episode on Tabloid?

The episode title 'Kræft og krisekommunikation' is the most popular.

What is the average episode length on Tabloid?

The average episode length on Tabloid is 53 minutes.

How often are episodes of Tabloid released?

Episodes of Tabloid are typically released every 7 days.

When was the first episode of Tabloid?

The first episode of Tabloid was released on May 8, 2022.

Show more FAQ

Toggle view more icon

Comments