Umage Venner

Poul og Sisse er pisse bange, men gør de PuHatin en tjeneste ved at være angste? Nej så hellere spise noget kage og snakke om, hvilket træ De Radikale nu hænger i, mens Søren Pape smider sin eksmand ind under bussen på Radio4 og Mette Frederiksen forsøger en tredje plan for Danmark. Vennerne har derudover besluttet sig for at udøve lidt lækkert nepotisme, så de giver podcaster og journalist Esben Bjerre et lift i deres podcast-succes mod stjernerne. Poul har inviteret til politisk slogan quiz og så er han blevet forsøgsrotte, fordi han har en ting med fart. Sisse har derimod en ting med at komme for sent, men kommer hun til at nå valget, Hans?

Sisse er uforvarende kommet til at drille Poul online, hvilket han blev sur over. Dog ikke mere sur end rigtig mange blev på en influencer og radiovært, der blev svigtet af sit rejsebureau og derefter røg i en shitstorm. Men var det okay at true med at bruge sin ytringsfrihed, når man har en masse følgere, det debatterer Poul og Sisse.
Så skal det handle om revolutionen i Iran - og til det får de umage venner endnu en umage ven i studiet; nemlig dansk iraneren Jino Victoria Doabi, som fortæller om landets historie, situationen lige nu og hvad der kommer til at ske med dem, som går på gaden for at demonstrere.
Ja og så er store bededag snart fortid, hvis det står til regeringen, men hvorfor hidser alle sig op? Men hidser de sig ligeså meget op, som Poul gjorde, da han læste en overskrift i Irmas blad Krydderiet? Og så RIP Ny Borgerlige.

Kan man overhovedet lugte en skraldestrejke på 10. etage og hvor mange kaniner, bør man have, i så fald man bliver overtalt til at købe gnavere? Det er to af de baksede emner, som de umage venner blir uenige om i denne uge.
Skraldestrejken holder kort pause, så derfor diskuterer de om hvorvidt skraldeholdene skal komme tidligere. Men egentlig ville Poul bare snakke om, hvor ufatteligt meget skrald der skal sorteres og er det ikke lige i overkanten nogen steder? Jon Stephensen fra Moderaterne blev interviewet til landsmødet i weekenden, det var.. Anderledes. Poul har været på arbejde og kigget Irma efter i sømmene. De enorme el-bonusser er stadig absurde og historien udvikler sig.
Paven gik viralt i en lækker frakke, den var bare ikke ægte, lidt ligesom italienernes gastronomiske superstjerne-status, for italiensk mad er måske slet ikke italiensk. Alle er rystede.
Men ikke ligeså meget som Sisses datter blev, da hun erfarede, at den joke Sisse lavede om, at være efterkommer af Valdemar Sejr ikke var sandheden. Det er en ordentlig omgang podcast.

Sisse er på vej mod vulkanøen, så her er endnu en særudgave af de Umage Venner. Og det skal handle om Socialdemokraterne på Københavns Rådhus, for det går røvsygt. Og så er det Eurovision-uge, hvem stikker det helt af for, og har vi en chance? Det stikker i hvert fald helt af for dem, som går amok over Onkel Reje - men Poul er ikke overbevist om, at Rejen ikke er for fusket til hans Frida. Så skal råbes BANKO og endelig fandt de Umage Venner nogen, som de kan være uenige om, nemlig en god ven af programmet; Pernille Skipper, og hendes måske/måske ikke medlemsskab af Enhedslisten.
For kan Poul overhovedet stole på hendes analyser?

Poul har grublet over, som den præstesøn han er, om man egentlig må lyve i politik - og om løftebrud er løgn, derfor har han ringet til Katrine Lilleør, som er præst og debattør. Hun kender et guddommeligt smuthul, approved by Vorherre ham selv.
Sisse er flyttet, hun er syg og i det hele taget en rallet størrelse, så hun kommer derfor i terapisession om sin 40-års krise hos Poul, som der i øvrigt er blevet lidt af en helt i Carlsberg byen, hvor han bor. Så stor en helt, at han kom i Lorry. Og så skal vi se på, om der kommer en regering før jul.
Og hvilken?